Hobro Golfklub skaber golfoplevelser du husker

Med golf og gourmetpakken får du mulighed for at prøve kræfter med nogle af Danmarks flotteste greens

Hobro golfklubs populære 18-hulsbane ligger placeret i åbent, kuperet terræn med en forrygende udsigt over Mariagerfjord.

Samtlige af banens 18-huller er placeret således, at når man står på banens greens og putter, så gøres det med det smukke fjordlandskab som baggrundskulisse.

Mad i loungen

I Hobro Golfklubs lounge har vi et udvalg af mad og drikke som bliver serveret af vores personale eller via høflig selvbetjening med betaling via mobilpay.

Hul 18 på Hobro Golfklub er helt unikt

Udsigt lige ned til Mariagerfjord, og et fantastisk indspil til green fra en bakketop, giver en helt unik udsigt. Søger du en naturoplevelse, mens du går og spiller golf, kan banen i Hobro med mange udsigtspunkter til Mariagerfjord anbefales.

 

 

Hobro Golfklub Banen er designet ud fra et strategisk princip. ”Tag en chance og bliv belønnet” var mantraet, da banearkitekt Michael Traasdal Møller designede banen. De 18 huller strækker sig over syv kilometer med udfordringer for enhver golfspiller. Ofte er der store højdeforskelle mellem tee og indspil, ligesom flere af hullerne ikke er synlige fra udslagsstederne. Alligevel tiltrækker banen spillere på alle niveauer, og hvad enten man er nybegynder eller rutineret golfspiller er et besøg på Hobrobanen en forrygende oplevelse. Alene det at bevæge sig rundt på centret er en fornøjelse. Banen er anlagt i det kuperede terræn nordøst for Hobro. Flere steder er der således forrygende udsigt over Mariager Fjord.

Hobro Golf blev stiftet i april 2003 og byder ud over de velanlagte 18 huller på både caféfaciliteter og proshop.

Spil, spis, sov

Hobro Golfklub er en del af Golf og Gourmet konceptet. Købere af en 1,2 eller 3-dages golf- og gourmetpakke kan sammen spille golf på nogle af Mariagerfjord-områdets flotte golfbaner, indtage en treretters gourmetmiddag på nogle af de tilknyttede hotellers restauranter og overnatte i hyggelige og charmerende omgivelser.

Vi har ikke selv en restaurant hos Hobro Golfklub, så middagen foregår hos nogle af de andre samarbejdspartnere i projektet. Men der er mulighed for at købe en sandwich og en øl efter runden på golfbanen, forklarer John Astrup.

Mange tilbagevendende Golf og gourmetgæster

Golf og gourmet konceptet har eksisteret i flere år, og Hobro Golfklub har været med fra starten. Og det har man ikke fortrudt.

Vi har mange golf- og gourmetgæster, som besøger vores bane. Mange af dem er gengangere, og det må jo siges at være den største ros, man kan få, smiler John Astrup fra Hobro Golfklub.

John Astrup oplyser, at golf og gourmetgæsterne primært kommer fra Danmark, Norge og Sverige.

Gæsterne er øvede og mindre øvede, som har lyst til at prøve vores flotte bane. Vi har besøg af mange par og klubber i klubben, som bruger golf og gourmetpakken til at få sig en god social oplevelse samtidig med, at man kan spille tre meget flotte og udfordrende baner, fortæller John Astrup.

Nogle af landets bedste greens

Hos Hobro Golfklub er man da også stolte over deres bane, der af mange roses for at have nogle af landets bedste og flotteste greens.

Banen er designet af Michael Trasdal Møller. Han har designet banen ud fra et princip, som han kalder ”tag chancer og bliv belønnet”. Med det mener han, at spiller man sikkert straffes man selvfølgelig ikke unødigt, men man mister længde i forhold til dem, som tør lidt mere, fortæller John Astrup fra Hobro Golfklub.

John Astrup forklarer videre, at golfbanen er designet så den er velegnet til spillere for alle handicapgrupper.

Og så er vi Danmarks Hole In One klub No. 1 – og det betyder, at vi har hole-in-one præmier på alle par 3 huller. Man kan vinde alt fra en middag på Hotel Amerika til en Nissan Qashqai, hvis man formår at lave hole-in-one hos os, forklarer John Astrup.